7 effektive tips til billigere forsikring

Sommerhusforsikring - AF - 4. januar 2024

Hvordan får jeg billigere forsikring, spørger mange sig selv.

Forsikring er en af de helt store poster når det kommer til udgifter hos de fleste familier og det er derfor naturlig at man gerne vil forsøge at spare penge på sine forsikringer.

Her kommer vores bud på 7 effektive tips du kan bruge i jagten på billigere forsikring.

1. Få tilbud fra flere forsikringsselskaber

Forskellige selskaber tilbyder varierende priser og dækninger. Ved at indhente tilbud fra flere selskaber, kan du sammenligne priser og betingelser, hvilket giver dig mulighed for at vælge den mest omkostningseffektive løsning.

2. Saml dine forsikringer

Mange forsikringsselskaber tilbyder rabatter, hvis du samler dine forsikringer hos dem. Dette kan omfatte bil-, hus-, indbo- og ulykkesforsikring. Samling af forsikringer kan ofte føre til betydelige samlede besparelser.

3. Justér selvrisiko

Hvis du vælgere en højere selvrisiko får du lavere præmie. Ved at øge din selvrisiko, påtager du dig en større del af risikoen, men til gengæld reducerer du din årlige forsikringspræmie. Du skal selvfølgelig afveje om du er villig til at betale den højere selvrisiko hvis der sker en skade.

4. Lav et årligt forsikringstjek

Markedet og dine personlige behov ændrer sig over tid. Et årligt tjek af dine forsikringer sikrer, at de stadig matcher dine behov og at du ikke betaler for meget. Ved at indhente nye tilbud en gang om året, kan du også bedre forhandle med dit nuværende selskab om at følge med i pris, hvis du ellers er tilfredse med dem på andre områder.

5. Undgå dobbelt forsikring

Tjek, om du allerede er dækket af en anden forsikring, f.eks. via dit arbejde eller din bank. Nogen har eksempelvis rejseforsikring via deres kreditkort eller ulykkesforsikring via deres fagforening. Med få undtagelser er dobbelt forsikring unødvendig og fører til ekstra omkostninger.

6. Undgå overforsikring

Sørg for, at dine forsikringer afspejler den reelle værdi af det, du forsikrer. Overforsikring, hvor dækningen overstiger genstandens værdi, betyder, at du betaler for mere, end du har brug for.

7. Udnyt rabatordninger

Mange forsikringsselskaber tilbyder rabatter til visse grupper, såsom studerende, ældre eller medlemmer af visse foreninger. Tjek, om du er berettiget til rabatter eller du kan tegne enkelte af dine forsikringer mere fordelagtigt gennem eksempelvis din fagforening, a-kasse eller anden forening.